Kære læsere. Jeg vil gerne dele vores kærlighed til Hornbæk med jer. Både min mand og jeg er født og opvokset i Hornbæk, og vores historie begyndte her, da jeg var 15 år. Siden da har vi været sammen, og vores forbindelse til Hornbæk er kun blevet stærkere med tiden.
For os er Hornbæk mere end bare en by på et kort.
Det er vores hjem, vores base, hvor vores familie og venner er. Vi har begge haft en tryg og fantastisk barndom her, og det har formet os til de mennesker, vi er i dag. Det betyder meget for os, at vores familie også er en del af dette fællesskab, og at vores børn får muligheden for at vokse op i dette trygge miljø.
I Hornbæk er fællesskabet altid i fokus.
Vi støtter hinanden, vi passer på hinanden, og vi bidrager alle til vores by på vores egne måder. Uanset om du er en ny tilflytter eller en gammel kending, vil du altid blive mødt med et smil og åbne arme.
Hjemmesiden Hornbækliv er et fantastisk sted, hvor du kan følge med i alt, hvad der rør sig i Hornbæk. Her kan du læse om alt fra institutioner, pasning, skole til fritidstilbud. Hvis du er tilflytter med børn, kan du nemt få et overblik og læse om alle mulighederne. Derudover kan du også læse om de lokale virksomheder og selvstændige. Det er så nemt at udforske de muligheder, som vores by har at byde på, alt sammen samlet et sted.
Min egen virksomhed
Personligt driver jeg også min egen lille webshop, hvor jeg sælger multifunktionelle legetæpper fra vores dejlige by. Jeg elsker at være en del af det lokale iværksættermiljø, hvor der er så mange spændende virksomheder og selvstændige at lære af og inspireres af.
Vi har mange fantastiske virksomheder og selvstændige her i Hornbæk. Lige fra den lækreste mikrobageri til den dygtigste møbelsnedker Behøvlet, til Ramn, der laver de smarteste rammer, hvor børn selv kan sætte deres egne tegninger ind og stolt vise dem frem. Og alt dette og meget mere kan du læse om på Hornbækliv.
Så næste gang du besøger Hornbæk, så tag dig tid til at udforske, hvad vores by har at byde på. Og først og fremmest, besøg Hornbæk Liv og lad dig inspirere til hvilke virksomheder og butikker, du eventuelt skal besøge. Måske mødes vi der!
Mange hilsner, Carina Helmer